|
|
 |
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
1995/6
Med fankulturens opblomstring omkring Brøndby IF i de tidlige 90ere, opstod også en trang til at gøre det festligere at gå til fodbold. Udover de gængse virkemidler som spillertrøjer, halstørklæder og flag, introduceredes romerlys, nødblus, bengalske fakler og creperuller som et højpotent middel til at skabe en efter danske forhold fanatisk opbakning til de blå/gule. De fleste organiserede sig i det dengang nyetablerede Brøndby Support, og det var derfor ganske naturligt fra Brøndby Support de fleste nye tiltag så dagens lys. Således også Brøndby Supports tifogruppe, der blev etableret vinteren 95/96, efter et spagt forsøg på en mosaik med papir ark i UEFA Cuppens kvartfinaler mod Roma i efteråret 1995. Formålet med tifogruppen var at sætte den visuelle opbakning i system, at organisere deciderede tifoer, et indtil da ukendt begreb på disse breddegrader.
Brøndby Supports tifogruppe var således klar til at introducere tifo-begrebet for danskerne den 17. marts 1996, hvor Brøndby IF hjemme på Brøndby Stadion ville tage imod Ikast, blot for at se kampen blive aflyst grundet vejrliget.
FCKFC kunne derfor ugen efter vise danskerne hvordan man IKKE laver en tifo, da deres berømte "Karsten Aabrink" mosaik faldt helt igennem. Søndag den 31. marts 1996 var tifogruppen på plads, da Brøndby IF tog imod Viborg ff, og Faxe Tribunen tog sig fantastisk flot ud, iklædt 4000 gule og 2000 blå papir ark. Senere dette forår kom der røgbomber til og til pokalfinalen mod AGF blev den danske fanscene sat til vægs med en flot tifo på Ekstra Bladet Nedre.
1996/7
1996/97 sæsonen fortsattes ufortrødent med røgbomber, romerlys og papir ark i nye formationer. Der blev spædet op med en overdimensioneret spillertrøje, fyrværkeri og et stort rulleflag på hen ved 20x30 meter. Spillertrøjen var blandt andet i Karlsruhe og med på Tenerife til det første opgør i kvartfinalen i UEFA Cuppen, mens det store rulleflag blev brugt i returen mod CD Tenerife, sammen med adskillige kilometer plastikbånd. Denne sæson blev samtidig et farvel til de store romerlystifoer, der ellers blev gennemført med stor succes i Gladsaxe og i Aarhus til guldkampen i maj. Men reglerne blev strammet grundigt op, ligesom klubbernes kontrollører blev bedre uddannet og organiseret og det var så det for romerlysene. Desværre! En sidste tifo af den karakter, var afskeden med legendariske Kim Vilfort i foråret 1997, hvor der blev skrevet "VILFORT PARK" på Codan Langsiden med romerlys eller bengalske fakler - hvilket forsvandt åbenbart i røgtågerne.
1998/9
Brøndby IF slog sig i 1998 igennem til Champions League, efter flere frugtesløse forsøg. Det endte med en håndfuld nederlag til Manchester United, Bayern München og FC Barcelona, hvor de to førstnævnte klubber fortsatte helt til finalen, der blev spillet på sidstnævntes stadion! Tre så prominente gæster krævede naturligvis sit af tifogruppen, der til gengæld fik en unik mulighed for at markere sig udenfor rigets grænser. Der blev trukket store veksler på gruppen, hvilket også lønnede sig i europæisk henseende, men som kostede på den hjemlige front, hvor man aldrig rigtig kom i gang i denne sæson. Efter de flotte tifoer i efteråret, sivede motivationen ud af gruppen, og man havde måske nået sine grænser for hvad der var muligt. Det blev derfor en sløj sæson på tifo-scenen, ikke mindst fordi der på den hjemlige front ikke var noget der bare mindede om konkurrence.
1999/2000-2000/2001
I de følgende år var der langt mellem snapsene, om end det fra tid til anden blev demonstreret, at grebet blot var løsnet, men ikke sluppet. En monster tifo til indvielsen af Brøndby Stadion i 2000, med vendbare papir ark til alle tilskuerne, bød spillerne velkommen. Fantastisk flot så det ud, og fantastisk dyrt var det også - men hvilken indledning på det ombyggede Brøndby Stadion. Dermed kunne man have håbet, at kimen var lagt til flere store tifoer, men det var ikke umiddelbart tilfældet. En flagdag eller to holdt flaget højt, ligesom tifoen mod FCK i foråret 2001 tog kegler, men derudover var præstationerne beskedne med en enkelt undtagelse. Afskeden med Ole Bjur i efteråret 2000 bød på et gensyn med romerlysene, om end tifoen først blev afholdt efter kampen. Romerlys, stjernekastere og bannere var en flot skue, der fik tårerne frem i andre end Ole Bjurs øjne.
2001/2
Sæsonen 2001/2 var præget af udbredt utilfredshed med aktivitetsniveauet i tifogruppen, et niveau der var tæt på de nul, og som medførte at det eneste noteringsværdige i efteråret 2001 var en Flagdag, for hvilken æren dårligt kan tilskrives tifogruppen. Groft sagt var det store arbejde der var blevet lagt i tifogruppen gennem årene på vej i skraldespanden i vinteren 2001/2, da øjnene blev rettet mod de øvrige nordiske lande, der efterhånden var kommet godt med på tifo-vognen, AIK Tifo endda i en sådan grad, at de i al ubemærkethed var gået forbi os - langt forbi endda.
Brøndby Tifo blev derfor sat i søen i det tidlige forår 2002, som en revideret udgave at Brøndby Supports Tifogruppe, stadig med stærke bånd til Brøndby Support, men samtidig ment som en paraplyorganisation, der så vidt muligt favnede hele underskoven af fraktioner og individer i fankulturen omkring Brøndby IF.
Brøndby Tifo var således klar til at reintroducere tifoerne for publikum på Brøndby Stadion den 14. april 2002, efter mere end et år uden en organiseret tifo fra Brøndby-hånd. På det tidspunkt var Brøndby IF godt i gang med at sætte et 10 points forspring over styr, hvorfor den første tifo blev arrangeret i al hast, i et forsøg på at vende stemningen på lægterne, hvor opbakningen gennem hele foråret havde været på retur. Tifoen blev en habil succes, uden at det var prangende, og stemningen blev vendt, ikke mindst fordi der på tribunen den dag var sket en holdningsændring. Der var ikke nogen der skulle komme og tage vores mesterskab, og da slet ikke uden kamp.
2002/3
Sæsonen 2002/3 blev sæsonen hvor Brøndby Tifo satte nye standarder for den danske tifoscene. Efteråret 2002 bød på flere nyskabende tifoer, blandt anvendelsen af store flag, mosaik i to etager og de 10 rulleflag der tilsammen dannede et "Brøndby IF" på Faxe Tribunen i efterårets sidste kamp. Samme kamp blev også benyttet til en tilbagevenden til organiseret brug af romerlys – og hvilken fuser det endte som. En komplet tåbe smed et romerlys ned ad tribunen, hvilket gik ud over en sagesløs tilskuer, der endte dagen på skadestuen med alvorlige forbrændinger på halsen. Efter vinterpausen blev produktivitet og kreativitet sat op på den store klinge, hvilket medførte en række af mere og mere spektakulære tifoer efterhånden som kampen om guldet gik ind i sin afsluttende fase. Det hele kulminerede i næstsidste spillerunde med et enormt rulleflag på mere end 1.000 kvadratmeter - helt præcist 17½ x 60 meter.
2003/4
En god stime var således blevet indledt i foråret, og den blev fortsat i efteråret, hvor det efter en lidt anonym, men vellykket start, blev til en række rigtig gode tifoer. Stemningsmæssigt var foråret helt forrygende, det bedste længe set, men selv i det traditionelt noget mere afdæmpede efterår, var der mange højdepunkter på tribunerne, kulminerende med kampene mod Schalke 04 i UEFA Cuppen. Undervejs blev Parken lagt ned i forbindelse med pokalfinalen, og mangt et stadion rundt om i landet blev indtaget af de blå/gule horder. En massiv tilskuertilstrømning ude som hjemme, og en solid opbakning kendetegnede således hele 2003. Mest skelsættende stemningsmæssigt set var formentlig at de øvrige tribuner på Brøndby Stadion deltog mere aktivt i opbakningen end nogensinde før.
FC Barcelona var første gæst på Brøndby Stadion i 2004, hvilket selvsagt kaldte på en ekstraordinær tifo - hvilket drænede gruppen godt og grundigt på enhver tænkelig måde, længe før starten på Superligaen. Alligevel lykkedes det at stable en del gode tifoer på benene, blandt andet 4 store plastikrulleflag og en hulens bunke flag i alle afskygninger. Udover tifoen mod FC Barcelona, var forårest største succes en triple tifo i Parken, en tifo der må være en alvorlig kandidat til titlen som bedste danske tifo på udebane nogensinde.
|
|
|
 |
|
 |
|
